REJSEGUIDE: US ROADTRIP LANGS VESTKYSTEN

Mini rejseguide: Madeira

m

I januar rejste min kæreste og jeg ti dage til Madeira. Vores billede af Madeira, som en ø med fantastiske udsigter, vilde klippeskråninger og frodig natur blev bestemt kun bekræftiget! I denne mini rejseguide vil jeg vise et udsnit af mine Madeira favoritter 🙂

Vores mål med turen var at køre hele øen rundt på ti dage. Derfor lejede vi en bil, som vi kunne have alle dage. Jeg kan virkelig kun anbefale at leje en bil, så man kan komme rundt i sit eget tempo og nå mest muligt.

F U N C H A L 

Vi startede rejsen i Funchal, som er en charmerende by og særligt den gamle bydel er en favorit!
Vi blev ret forelskede i bydelen Rua Santa Maria, hvor kunstnere har dekoreret omkring 200 af gadens hoveddøre, som skaber et både underholdende og unikt kunstværk.
Vi tilbragte to dage i Funchal og valgte derefter at køre videre. På de to dage fik vi udforsket byen, særligt den botaniske have, promenaden og byen er et besøg værd. Generelt er byen bare super fed at slappe af i.

m
L E V A D A  V A N D R I N G

Madeira er et sandt paradis for alle folk der elsker at vandre. På vores tur til Madeira fik vi virkelig smag for vandring og fandt ud af hvor perfekt øen er til det. Man kan gå timevis igennem bjerge, dale og langs vandingskanaler – levadaer. Levadaerne findes overalt på øen, de blev opført af de oprindelige indbyggere, og det er de samme stisystemer, der benyttes i dag.
Der er virkelig mange smukke spots rundt om øen og den bedste måde er at opleve dem til fods. Så hvis du skal til Madeira vil jeg virkelig opfordre til at prøve det!

m
A C H A D A S  D A  C R U Z

En anden ting Madeira er kendt for er deres cablecars, særligt den i Funchal/Monte hvor man har udsigt over byen.

Når jeg rejser elsker jeg at besøge de områder og spisesteder de lokale hænger ud. Nogle turistede spots kan være et MUST, men jeg forsøger for det meste at holde mig væk fra de områder. For at undgå at havne i en turistfælde spurgte vi en lokal om hvilke sights vi måtte se på øen. Hun anbefalede os at tage til Achadas da Cruz cable car, fremfor at prøve den cable car i Funchail. Achadas da Cruz ligger længere oppe langs kysten ad øen. Vi blev bestemt ikke skuffede over vores beslutning at droppe den i Funchal. Mine billeder taler vidst for sig selv her 😉

Udsigten var intet mindre end fantastisk og vi havde nærmest stedet for os selv. Turen kostede €3 op og ned, hvorimod turen i Funchal kostede omkring €18. Helt sikkert et MUST når man besøger Madeira!

m

m
C A B O  G I R A O  C L I F F S  S K Y W A L K

På Madeira kan du også opleve Europas største skywalk. Her står man på en glasplade i 580 meters højde. En smule grænseoverskridende hvis man ikke er god til højder, men jeg er sikker på udsigten kan overtale enhver.

m

m

Hvis man kører rundt om øen er der mange markerede udkigsposter, som bestemt er et stop på turen værd. Så hold lige ekstra godt øje med dem 😉

En anden oplevelse der er et pitstop værd er de vulkanske klippebassiner Piscinas Naturais do Porto Moniz. Her er der mulighed for at bade og slappe af i naturskabte bassiner i vulkanske klipper, som konstant fyldes af krystalklart havvand. Vi fik desværre ikke badet i bassinerne – det synes lidt for koldt for os i januar måned 😉

m

Et stykke fra Porto Moniz kan man finde grotterne Grutas de São Vicente, som er nogle af de bedste underjordiske lava kanaler, der nogensinde er fundet. Grotterne er blevet dannet af et lava udbrud, som skete for 400,000 år siden – meget facisnerende at opleve.

I får mine største anbefalinger til Madeira og lov mig lige at overveje at rejse derned næste gang I skal på en aktiv naturferie! 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

REJSEGUIDE: US ROADTRIP LANGS VESTKYSTEN