SAVED ITEMS

collage-toej1. Blå bluse / 2. Rød mønstret kjole / 3. Øreringe / 4. Taske / 5. Lak jakke / 6. Bælte / 7. T-shirt /8. Tørklæde / 9. Hoops / 10. Nederdel / 11. Sweater /

Endnu engang har jeg været igennem nogle mine favorit webshops, og det endte, som altid med nogle tilføjelser til min ønskeliste. I denne omgang er mine favoritter præget af lak, guld og statement pieces. Jeg er særligt helt vild med lak jakken fra Asos og den blå bluse fra H&M. Dem så jeg gerne blive en del af min garderobe i den nærmeste fremtid!

TRAVEL WISHLIST: CAMBODIA

cambodia

Pictures via pinterest

Jeg savner at rejse og drømmer i øjeblikket om at spendere vinteren i Cambodja.
Om det er fordi vi har ramt efterårshalvåret, eller fordi studiet endnu engang er startet ved jeg ikke. Jeg har i hvert fald lyst til at planlægge næste store eventyr, som allerhelst gerne måtte være til Cambodja! Hvorfor Cambodja tænker du måske? Der tror jeg billederne ovenfor taler for sig selv 😉 Ej, jeg ville elske at opleve landets unikke kultur, de storslåede templer og ikke mindst naturen. Jeg må i gang med at spare op 😉

Hvilke lande eller byer står højest på din must-see liste?

CERAMICS

ceramics
1. Ilva / 2. Ilva / 3. Notre Dame / 4. Notre Dame / 5. Ellos / 6. Ellos / 7. Ellos / 8. Notre Dame / 9. Notre Dame / 10. Ellos / 11. Ellos /

Jeg er kæmpe fan af keramik, og kunne nemt fylde hele mit hjem med en masse rustikke og sjove vaser! Jeg køber allerhelst keramik på rejser eller loppemarkeder, men er faldet for flere forskellige modeller på diverse webshops, som jeg har samlet her. Jeg er særligt vild med den store gule vase og vasen med ansigtet – dem kunne jeg godt finde på at klikke hjem 😉

AT FLYTTE TIL MILANO

header

Sidste sommer valgte min kæreste og jeg at flytte til Milano. Eller det vil sige at min kæreste skulle på udveksling og i den forbindelse valgte jeg at rejse med. Med 3 år i København i bagagen var vi friske på et nyt eventyr. Det viste sig at være en virkelig god beslutning, som vi stadig er rigtig glade for vi tog. Vi flyttede til Milano i starten af juli efter jeg havde færdiggjort min bachelor (perfekt timing) og flyttede tilbage til Danmark i januar. Alt i alt, et ophold på knap 7 måneder.

Vores ophold i udlandet bekræftede os kun i, at vi skal ud og opleve mere af verden – og at det faktisk slet ikke er så svært.

mila

V O R E S  F Ø R S T E  I N D T R Y K  A F  M I L A N O

I starten var vi ikke synderligt imponeret af Milano. Byen virkede industriel, beskidt og stemningen var ikke noget særligt. Om det var fordi vi ankom kl. 01.00 om natten og vores udlejer ikke var til at komme i kontakt med før kl. 04.00, er også en mulighed. På den måde blev vi hurtigt bekendt med italienernes let omgængelige tilgang til tid.

Milano voksede dog rimelig hurtigt på os efter at have udforsket byen. Det kan simpelthen ikke undgås at blive betaget af arkitekturen (!), kulturen og italienerne.

D E T  P R A K T I S K E

Vi fandt en lejlighed 3 kilometer fra Milanos centrum. Placeringen var god, men lejligheden alt andet. Vi fandt den igennem en Erasmus boligside (anbefales ikke!). Vi havde desværre fra starten bundet os til lejligheden i hele perioden, da det viste sig at være ret svært at finde en lejlighed til en overkommelig pris for en studerende – næsten som i København.

Et tip herfra vil være at booke et hotel eller hostel de første par dage, så du rent faktisk kan se lejligheden inden du siger ja tak. Det kan man lære på den hårde måde. Hvis du har mulighed for at få bolig igennem dit studie – gør det, det er lettere og bliver sikkert sjovt.

Det er en god ide før afgang at organisere bare en lille smule. Hvis du flytter til udlandet i mere end 6 måneder, skal du melde din flytning på Borger.dk

Nu flyttede vi blot til et andet EU land, hvor det ikke er nødvendigt at søge om ophold eller arbejdstilladelse – men det skal du f.eks. være opmærksom på hvis du flytter udenfor EU. Det er generelt lidt “lettere” at flytte til et andet EU land på grund af interne aftaler.

milano

D E T  F I K  J E G  T I D E N  T I L  A T  G Å  M E D

Under opholdet skulle min kæreste studerer og det samme skulle jeg. Jeg valgte nemlig at tage chancen at tage første semester af min kandidat fra Milano. Det fungerede på den måde at jeg ikke mødte op til forelæsningerne, men kom til eksaminerne. Risky – ja! Men bestemt muligt. Jeg læste pensum (flere gange) og fik lidt support fra mine studie kammarater i eksamenstiden. Det gik, endda bedre end forventet.

Udover at studere var jeg så heldig at have mulighed for at tage mit studiejob, som marketing assistent med mig – thank god for skype 😉 Generelt var jeg virkelig heldig med timingen og de muligheder jeg fik – og jeg er glad for jeg greb dem.

I Italien taler man italiensk

For ikke ende med at sidde dag ud og ind foran computeren eller en bog meldte jeg mig til italiensk for begyndere. Hvis du vil til Italien kan det godt anbefales at tage en form for sprogkursus eller øve med Duolingo, mange taler nemlig ikke engelsk. I hvert fald ikke hvis man kommer uden for universitetsområderne. Det overraskede mig virkeligt! Man kan virkelig føle sig handikappet – selv i supermarkedet, når man ikke bare kan kommunikere en smule med folk.

D E T  L Æ R T E  V I

  1. Organiser før afgang: Få styr på flytning, lejlighed, sygeforsikring, flybilletter osv. I god tid inden – bare for din egen skyld. Det er ikke sjovt at stå i en fremmed by midt om natten uden et sted at sove..
  2. Vær åben: Det er sjovest! Grib mulighederne når de byder sig. Måske er man også bare mere large når hele tilværelsen føles som en lang ferie?
  3. Lev som lokal: Du skal ha’ styr på din kaffe i Italien 😉 Her er det ikke noget med at bestille en cappuccino efter frokost, de hører kun til om morgenen. Espresso er din ven resten af dagen. Haha ej de er søde italienerne, men det er fedt at lære en kultur at kende på tæt hold.

Jeg har hørt at folk synes det er svært at finde seværdigheder og oplevelser i byen. Det vil jeg gerne prøve at lave om på 🙂 Jeg vil løbende komme med anbefalinger til Milano, der er nemlig rigtig meget at komme efter i byen.

Jeg har allerede givet et par fifs til lidt anderledes oplevelser i Milano her.

Hvis du har nogle spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage!

AUTUMN WISHES

favorites1. Trøje med pels ærmer / 2. Jeans / 3. Skjorte / 4. top / 5. Rød trøje / 6. iPhone cover / 7. Loafers / 8. Imiteret slangeskinds taske / 9. Pastelfarvet taske / 10. Sandalet / 11. Blå taske / 12. Nederdel

Det vælter ind med nye og pæne varer i butikkerne – og mine saved items vokser. Så jeg tænkte jeg lige ville dele ud af mine favoritter.

Nogle af de ting jeg har på hjernen i øjeblikket er denim, rødlige-farver, tern og lækre sweaters. Så er det helt ok at vi er ved at gå efteråret i møde 😉

Ha’ en rigtig skøn dag!