HABENGUT

interior-wishes

1. Sengetøj /  2. Gulvtæppe /  3. Potte  / 4. Plaid  / 5. Brevpresser  / 6. Vægtæppe  / 7. Flora Danica plakat  /  8.Clipboard  /  9.Brevbakke /  10. Lampe

Efter vi er flyttet i vores egen lejlighed har jeg virkelig fået lyst til at finde masse pæne ting og sager til boligen. Vores hjem er efterhånden ved at tage form, og jeg elsker at gå på loppemarkeder og diverse genbrugsbutikker for at finde nye skatte. Jeg har dog også luret på forskellige interiør webshop og fundet et par sager, der gerne måtte flytte ind i vores lejlighed!

Vægtæppet er jeg allerede kommet til at bestille 😉 Ups

ROADTRIP I KROATIEN

kroatien

I forrige uge var min veninde Anne og jeg endnu engang på farten. Denne gang var destinationen Kroatien. Helt præcis havde vi bestilt flybilletter tur/retur til  Zadar, men vi endte med at leje en bil og køre igennem en stor del af landet. Nærmest fra nord til syd.

Z A D A R 

De første to dage brugte vi i Zadar. Mest af alt brugte vi tiden på at slappe af og klimatisere os til varmen. Hele ugen svingende temperaturen mellem 35-40 grader. Lidt for meget af det gode for et par blege piger, som os 😉

Vi havde faktisk ikke så vilde forventninger til Kroatien, men tog mest af alt bare af sted for at få lidt ferie og varme (vigtigt). Men vi blev virkelig overrasket over den skønne natur landet bød på, og vi endte med at tilbringe en stor del af vores ferie i landets mange natur parker.

zzz

P L I T V I C E

På tredje dagen kørte vi nord på til national parken Plitvice. Plitvice er en helt igennem fantastisk park med mange akvarel farvede søer og vandfald. Jeg har seriøst aldrig set så krystal klart vand før. Parken kan ikke beskrives – den skal simpelthen opleves! Man forstår udemærket godt at  parken er på UNESCOS verdensarvsliste.

Nu var vi af sted midt i højsæsonen, hvilket betyder MANGE turister, der alle vil se Plitvice. Men Plitvice skuffer på ingen måde. Hvis du har mulighed for at besøge parken uden for højsæsonen – gør det! Det er virkelig det værd. Man kan sagtens bruge en dag (eller mere) på at vandre rundt i parken og sejle på søerne.

Lidt praktisk

Entre priserne ligger på 180 Kuna for voksende og 110 Kuna for studerende. Det vil sige omkring 180 og 110 danske kroner – dejlig let at regne med 😉
Det er generelt let at komme til parken hvis man er i bil. Derudover er der også en masse selvskaber der tilbyder ture til parken fra mange af de større byer. F.eks. kostede det med nogle selvskaber fra Zadar, at komme til og fra Plitvice 210 Kuna. Her i var entreprisen også inkluderet.

Et godt tip er at huske et par gode sko! Du får nemlig virkelig vandret når du besøger parken. Derudover ha’ en masse plads på kameraet/telefonen, der er utallige muligheder for at tage billeder i parken!

plit

K R K A

Efter vores besøg i Plitvice forsatte vi kursen mod Kroatiens næststørste national park KRKA. KRKA er bestemt en fantastisk naturoplevelse og et must hvis man besøger Kroatien.
I parken er der flere forskellige indgange og vi valgte at gå ind ved ”Skradin”. Herfra sejler du ind til national parken, en tur der tager omkring 25 minutter.

Parken er virkelig smuk med dens mange vandfald, men ikke nær så stor som Plitvice. Man kan dog sagtens få en dag til at gå i parken, særligt om sommeren hvor man kan bade ved de mange vandfald.

I parken ligger priserne også på 180 Kuna for voksne og 110 Kuna for studerende.

krka

S P L I T

Efter vores besøg i KRKA kørte vi til Split, hvor vi tilbragte 2 dage. Split er virkelig en lækker by med en spændende historie, flot strandpromenade og charmerende små cafeer. På hvert hjørne og cafe finder du en masse skæve og betagende detaljer, som virkelig gør det sjovt at vandre rundt i gaderne og suge alle indtryk til sig.
I byen er det et must at besøge den gamle bydel, hvor du kan opleve Diocletian paladset og katedralen. Du kan købe en billet til kirketårnet, palads, katedral og kapel for 45 Kuna. Derudover er det ret sjovt at opleve fiskemarkedet på hovedgaden og grøntsags markedet på vest siden – her finder man alt fra lækre olier til fake mærkevarer.

Derudover er det et MUST at hænge ud en aften i den gamle bydel eller ved strandpromenaden, hvor man kan opleve en fantastisk atmosfære.

split

D U B R O V N I K

Efter et par dage i Split forsætte vi turen helt syd på til Dubrovnik. Måske har du set dele af byen i Game of Thrones. Det er i hvert fald her en del af serien er optaget (Kings Landing!).

I Dubrovnik er det også et MUST at opleve den gamle by og det var vi ikke ene om at synes. Dubrovnik var spækket af hundredevis turister (igen ikke den bedste tid vi valgte at rejse til Kroatien). Men vi fortrød bestemt ikke at være taget til den smukke by. Kun lidt da vi opdagede at vi havde parkeret et sted, hvor det kostede 75 Kuna at holde i timen. Der blev vi lidt trætte 😉 Så hvis du vælger at køre til Dubrovnik vær opmærksom på hvor du parkere, og at der er generelt er meget få parkerings pladser i byen.

Fra Dubrovnik kan du let sejle til nogle af Kroatiens mange øer. Vi sejlede en af dagene til Mjlet, hvor der også ligger en af landets national parker. Hvis du gerne vil til Mjlet kan du tage en færge fra den nye havn Gruz Port, der sejler flere færger lige ude foran Hotel Petka.

På hele ferien boede vi på værelser, som vi havde lejet igennem AirBnb. Som altid var det en succes. Vi bookede værelserne fra dag til dag og kun i Dubrovnik viste det sig at være svært at finde noget til rimelige priser. Derfor endte vi med at bo i Bosnien ved en ekstremt sød ældre dame. Hvad vi ikke vidst var, hvor bøvlet det ville være at komme over den Bosniske grænse i bil.. Bosnien er ikke en del af EU, og derfor skal man igennem hele to pas kontrol – en kroatisk og bosnisk. Derfor endte vi, efter at have talt med en lokal, med at parkere ved den kroatiske grænse og krydse grænsen til fods. Det var ret vildt at gå i mørke, oppe i bjergene forbi to kontroller, men hellere det end at sidde i en kø, som man kunne risikere varede op til 5 timer 😮 Så hvis du har planer om at lave samme nummer er tippet hermed givet videre 😉

dubrovnik

En anden anderledes oplevelse vi havde i Dubrovnik var, da vi jagtede en god badestrand. Her endte vi ved et efterladt 5-stjernet hotel – Belvedere, som blev bombet under krigen i 1995. Det var virkelig syret at se hotellet helt efterladt, uden at det var blevet ryddet. I hotellet lå der stadig interiør og papirer. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder af hotellet selv, men fandt et par billeder, som jeg har lånt fra denne blog.

belvedere

Kroatien er virkelig smuk, så overvejer du at rejse derhen kan jeg kun sige GØR DET! Jeg skal helt sikkert tilbage engang, måske ikke lige i juli/august måned 😉 Det var lige en tand for turistet og hedt for min smag.

SAVED ITEMS

webshopfav
1. Jacquardvævet jakke / 2. Baker boy hat / 3. Guld hoop øreringe / 4. Shopper i lak / 5. Rød uld frakke / 6. Cat eye solbriller / 7. Blåtaske Zara / 8. Strikket kjole / 9. Ternet blazer / 10. Slippers

Jeg bliver altid meget inspireret til garderobe opgraderinger af andre bloggers ”saved items”. Derfor tænkte jeg at jeg også ville lave en opsamling over mine seneste webshop favoritter. Nu starter en ny sæson snart og det betyder jo også nye items til garderoben – right? 😉

Mine favoritter er i øjeblikket præget af efterårstoner og nuancer. Jeg er især vild med nogle af de jakker H&M har fået ind i deres sortiment – elsker tern og markerede snit.

Mini rejseguide: Madeira

m

I januar rejste min kæreste og jeg ti dage til Madeira. Vores billede af Madeira, som en ø med fantastiske udsigter, vilde klippeskråninger og frodig natur blev bestemt kun bekræftiget! I denne mini rejseguide vil jeg vise et udsnit af mine Madeira favoritter 🙂

Vores mål med turen var at køre hele øen rundt på ti dage. Derfor lejede vi en bil, som vi kunne have alle dage. Jeg kan virkelig kun anbefale at leje en bil, så man kan komme rundt i sit eget tempo og nå mest muligt.

F U N C H A L 

Vi startede rejsen i Funchal, som er en charmerende by og særligt den gamle bydel er en favorit!
Vi blev ret forelskede i bydelen Rua Santa Maria, hvor kunstnere har dekoreret omkring 200 af gadens hoveddøre, som skaber et både underholdende og unikt kunstværk.
Vi tilbragte to dage i Funchal og valgte derefter at køre videre. På de to dage fik vi udforsket byen, særligt den botaniske have, promenaden og byen er et besøg værd. Generelt er byen bare super fed at slappe af i.

m
L E V A D A  V A N D R I N G

Madeira er et sandt paradis for alle folk der elsker at vandre. På vores tur til Madeira fik vi virkelig smag for vandring og fandt ud af hvor perfekt øen er til det. Man kan gå timevis igennem bjerge, dale og langs vandingskanaler – levadaer. Levadaerne findes overalt på øen, de blev opført af de oprindelige indbyggere, og det er de samme stisystemer, der benyttes i dag.
Der er virkelig mange smukke spots rundt om øen og den bedste måde er at opleve dem til fods. Så hvis du skal til Madeira vil jeg virkelig opfordre til at prøve det!

m
A C H A D A S  D A  C R U Z

En anden ting Madeira er kendt for er deres cablecars, særligt den i Funchal/Monte hvor man har udsigt over byen.

Når jeg rejser elsker jeg at besøge de områder og spisesteder de lokale hænger ud. Nogle turistede spots kan være et MUST, men jeg forsøger for det meste at holde mig væk fra de områder. For at undgå at havne i en turistfælde spurgte vi en lokal om hvilke sights vi måtte se på øen. Hun anbefalede os at tage til Achadas da Cruz cable car, fremfor at prøve den cable car i Funchail. Achadas da Cruz ligger længere oppe langs kysten ad øen. Vi blev bestemt ikke skuffede over vores beslutning at droppe den i Funchal. Mine billeder taler vidst for sig selv her 😉

Udsigten var intet mindre end fantastisk og vi havde nærmest stedet for os selv. Turen kostede €3 op og ned, hvorimod turen i Funchal kostede omkring €18. Helt sikkert et MUST når man besøger Madeira!

m

m
C A B O  G I R A O  C L I F F S  S K Y W A L K

På Madeira kan du også opleve Europas største skywalk. Her står man på en glasplade i 580 meters højde. En smule grænseoverskridende hvis man ikke er god til højder, men jeg er sikker på udsigten kan overtale enhver.

m

m

Hvis man kører rundt om øen er der mange markerede udkigsposter, som bestemt er et stop på turen værd. Så hold lige ekstra godt øje med dem 😉

En anden oplevelse der er et pitstop værd er de vulkanske klippebassiner Piscinas Naturais do Porto Moniz. Her er der mulighed for at bade og slappe af i naturskabte bassiner i vulkanske klipper, som konstant fyldes af krystalklart havvand. Vi fik desværre ikke badet i bassinerne – det synes lidt for koldt for os i januar måned 😉

m

Et stykke fra Porto Moniz kan man finde grotterne Grutas de São Vicente, som er nogle af de bedste underjordiske lava kanaler, der nogensinde er fundet. Grotterne er blevet dannet af et lava udbrud, som skete for 400,000 år siden – meget facisnerende at opleve.

I får mine største anbefalinger til Madeira og lov mig lige at overveje at rejse derned næste gang I skal på en aktiv naturferie! 😀

REJSEGUIDE: US ROADTRIP LANGS VESTKYSTEN

us-road-trip
Sidste år tog jeg på en to ugers roadtrip ned langs den Amerikanske vestkyst. Helt præcis kørte vi fra Seattle til Los Angeles. Jeg rejste med min veninde Anne, som skulle tilbringe 3 måneder i Seattle på udveksling.

Jeg begyndte min rejse med at tage til Seattle og være der 5 dage, for at opleve byen min veninde skulle bo i. Seattle er en vildt fed by, som virkelig har det hele! Mere om den senere 😉

I Seattle lejede vi en bil og satte kursen mod vest. Vores rejseplan så således ud:

  1. Seattle 5 dage
    Pit stop i Portland (2 timer og 45 minutters kørsel fra Seattle)
  1. Coos Bay 1 overnatning
    (4 timers kørsel fra Portland)
  1. San Francisco 3 dage
    (9 timers kørsel fra Coos Bay)
  1. Los Angeles 4 dage
    (8 timers kørsel fra San Francisco) Under turen havde vi et stop i Solvang (4,5 timers kørsel fra San Francisco) og Redwood Forest

Når man ser stederne listet op, ser det måske ikke ud af så meget. Men rejsedagene indebar mange oplevelser i sig selv – bare det at køre igennem de meget forskellige stater var en oplevelse.

H V O R D A N

Fly
Man kan være heldig at komme til USA for meget få penge. På daværende tidspunkt boede jeg i Milano og derfra kostede en tur/retur billet ingen ting. Tror jeg gav 2.200 kr. for min billet. Inden jeg købte min billet havde vi ikke rigtig planlagt så meget og slet ikke en roadtrip. Det giver god mening hvis man vil på roadtrip at bestille retur billet fra ens sidste destination, så man slipper med at køre hele turen tilbage.

Bil
Som roadtrip antyder er det essentielt at leje en bil. Vi lejede en i Seattle, som vi havde alle 14 dage. Vi endte med at betale 2.500kr. for at leje en bil ved Hertz, det var vidst en meget fin pris. Man skal dog altid være opmærksom på at udlejnings virksomhederne tager et ret stort beløb (i hvert fald for studerende) i depositum for leje.

Overnatning
På hele turen brugte vi Airbnb og her fik vi virkelig meget for pengene. Alle stederne vi lejede boede vi på værelser og ikke et af dem skuffede. Eller jo, i Los Angeles var vores værelse ikke særligt rent, men prisen og beliggenheden taget i betragtning kunne vi vidst ikke klage. Vi blev ret vilde med at bo i værelser hos private, da Amerikanerne simpelthen var så gæstfri og gerne ville fortælle og hjælpe med alt. Vi kan kun på det varmeste anbefale at bo hos lokale, så får man rigtig fornemmelsen at opleve miljøerne på tæt hold.

Vi bookede ofte værelserne fra dag til dag. Der var kun en dag, hvor det ikke lykkedes os at få et værelse til om aftenen. Der endte vi så på Motel, men det var bestemt også en oplevelse! Her gav vi 400kr for enkelt overnatning, mere end hvad vi havde givet med Airbnb – men stadig en helt ok pris.

Sammenlagt for alle vores overnatninger kom vi af med 3.300 kr. Så gennemsnitligt 235 kr. per nat. Vi kunne bestemt havde brugt endnu mere, men vi havde det begge sådan at vi bare sku ha’ en seng og sove i – og hellere bruge pengene på oplevelser.

Tid
Jeg rejste til Seattle fra d. 1 – 15 september, så vores roadtrip tog faktisk kun 10 dage. Måske lyder det ikke af så meget, men det føltes som meget længere tid! Vi nåede utroligt meget, men vi kunne godt have brugt endnu længere tid. Især på pitstop mellem byerne, da der virkelig er mange smukke natur parker i de forskellige stater, som er et besøg værd. Derudover kunne man sagtens havde brugt mange flere dage i Seattle, San Francisco og Los Angeles, da det er nogle fantastiske byer. Man kunne også sagtens havde gjort køreturen hurtigere ved at tage motorvejen, men nu valgte vi at køre ned langs kysten – som bestemt KUN kan anbefales! Det er sådan en smuk tur. På hjemvejen tog vi motorvejen og sparede en del timer.

Skulle jeg gøre noget om havde jeg nok valgt at flyve fra Los Angeles i stedet for at bruge de ekstra dage på at køre tilbage til Seattle.

Pris
Nu var vi jo to der rejste sammen og derfor slap vi forholdsvist billigt med alle vores oplevelser. Sammenlagt for billeje, benzin, fly, overnatninger, mad og entre til de ting vi valgte at se, kom vi af med 7.500 kr. hver. Så det var bestemt en helt fair pris! Man kunne sagtens have gjort det billigere ved at lave mad selv eller spise billigere steder end vi gjorde.

D E   F O R S K E L L I G E   B Y E R

seattle

Seattle var vores første stop og mit første møde med USA. Seattle er en blanding af mange ting – smuk natur og skylines. Jeg vil lave et indlæg omkring Seattle separat – så stay tuned!

Helt kort, besøgte vi disse steder, som bestemt er et kig værd:

  • Chinatown
  • Pioneer Square
  • Pike Place Market
  • The gum wall
  • Seattle Great Wheel
  • Space Needle
  • Olympic Sculpture park
  • Kerry Park

seattle

sf

I San Francisco kan du opleve en fed stemning og kultur. Vi brugte i alt 4 dage i byen og kunne sagtens have brugt endnu længere tid der. Vi boede en smule udenfor byen, men ikke længere end at det tog os 30 minutter at komme dertil i bil.
I San Francisco er det selvfølgelig et must at opleve og få kipset et par billeder af Golden Gate Bridge, det kan du gøre fra mange vinkler. Vi tog over på den anden side af byen for at få en god udsigt til det hele.

san

Udover broen er det obligatorisk at besøge Fisherman’s Wharf, som er et område nede langs havnefronten, der starter ved forlystesområdet på Pier 39. Her er der virkelig mange turister, men det er sjovt at opleve de mange dyre fiskeresturanter, fiskemoler og god stemning. Ved Pier 39 finder du den verdensberømte koloni af søløver, der holder til ved molen. De er meget sjove at observere.

Vi var en tur ovre på Alcatraz, som også kan anbefales. Alcatraz er en gammel fængselsesø man kan komme til fra Pier 33. Det er en god ide at købe billetter i god tid i høj sæsonen, da de hurtigt bliver udsolgt. Når man kommer over på øen får man udleveret et headset, hvor man kan høre historien om øen. Fortællingen er produceret i virkelig høj kvaitet og fortalt af nogle af fangerne selv.

alca

Et andet must i San Francisco er at opleve The Haight. Her finder du en masse “hippier” og alternative butikker. Det er et utroligt charmerende og sjovt område, som vi blev ret forelsket i pga. den anderledes kultur man kunne finde der.
På gaden vrimler med vintage og second hand butikker. så hvis du er til det kan du sagtens få timer til at gå der 😉

sanf

Andre anbefalesværdige steder i San Francisco..

Vi besøgte også Lombardy Street, der er en gade i byen der er kendt for dens mange nålesving.

Palace Museum of fine arts, her brugte lidt tid på at gå rundt i parken, slappe af og nyde en frokost.

sanf laSidste stop på turen var solrige L.A. Der virkelig har alt det en god storby skal have: Lækkert vejr, strande, gode spisesteder, vilde bygninger, sjove typer og shopping! Byen er kæmpe stor og har mange gode spots på hvert hjørne. Man kan overhovedet ikke nå at se hele byen på en uge og det nåede vi bestemt heller ikke på de 4 dage vi tilbragte der. Man skal helt sikkert lave en plan over hvad man gerne se for at kunne nå det.

Er man til sol og strand er Santa Monica stedet! Her er der en fantastisk strand promenade man kan gå ture langs. Herfra kan man også gå til Venice. Vi var ikke i vandet der, det var lige en anelse for koldt for os 😉

la

Et anden must på vores liste var at opleve Hollywood. Efter min mening er der ikke så meget at komme efter, men stjernene på Hollywood Boulevard skulle opleves. I Hollywood kan man opleve mange tusinde turist butikker med sjove souveniers

hollyw

Beverly Hills og Rodeo Drive er også lidt at et must-see. Helt kort, er det her du finder nogle af dyreste butikker.

bever

I L.A. brugte vi også en dag i Universal. Jeg var lidt skeptisk, men blev positivt overrasket af forlystelsesparken. Særligt fordi man jo kender alle de film og serier, der er blevet produceret. Man kan sagtens tilbringe en dag der og der er oplevelser for alle aldre.

uni

T U R E N  L A N G S  K Y S T E N

Langs kysten mod San Francisco kører man forbi den flotteste natur. På turen nåede vi et par enkelte stops, herunder Redwood National park og Mount Shasta.

I Redwood National park finder man nogle af verdens ældste og største træer. Nogle af træerne er over 4000 år gamle og måler hele 115,5 meter i højde og 22 meter i bredden. Det er virkelig et imponerende syn og bestemt et stop værd!

Et andet stop vi gjorde på vejen var ved Mount Shasta, som er et bjerg/vulkan i Californien. Vi var desværre ikke ude og hike i området, men betragtede det på afsted. Hvis jeg kommer tilbage engang er det helt sikkert et must på min bucket list at tage på vandring i området!

road

På vejen mod Los Angeles stoppede vi også i Dansker byen Solvang. Solvang er en by i Santa Barbara County, nord for Los Angeles. Det var ret sjovt at komme til en “dansk by” i USA, hvor vi kunne stacke op på rugbrød og hvad vi nu ellers lige manglede hjemmefra 😉 Hvor dansk byen er kan diskuteres. Vi synes mere det mindede om Tyskland eller Holland.

sanf

GOOD TO KNOW

WeShare App

Igennem hele rejsen brugte vi appen WeShare, som er en app lavet af Danske Bank /Mobilepay. Den er super smart, især når man er flere der rejser sammen. Igennem appen kan man holde styr på alle ens udgifter man har haft på turen og hvem der har lagt ud fra hvad. Det er meget rart bare at have en smule overblik.

Andre apps jeg brugte meget var Trip Advisor og Roadtrippers app, men det var mere i forhold til at finde sights og spisesteder.

Trafik

Man skal ikke være bange for at køre i heftig trafik, for det kan man godt opleve i San Francisco og Los Angeles. Her er det virkelig lækkert med automat-gear, da man nærmest ikke kan undgå at holde i kø i ny og næ. Vi brugte google maps hele vejen – udover at guide giver den bare et godt overblik og køerne – og evt. Alternative ruter.

Jeg skal helt sikkert tilbage til Seattle, San Francisco og Los Angeles. Jeg føler der er meget mere at opleve!

Skriv endelig hvis I har nogle spørgsmål! Jeg blev selv meget inspireret af blogs til min rejse og håber også mit indlæg være med til at inspirerer andre til en uforgemmelig tur 😉