WEEKEND GET AWAY: BUDAPEST

bridgeSidste år rejste min mor, søster og jeg til Budapest på en forlænget weekendtur i januar måned. Budapest er en virkelig fed by, som jeg helt sikkert skal tilbage og besøge igen inden længe. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele ud med mine anbefalinger til byen.

D E T  P R A K T I S K E

Selve rejsen fra Danmark til Budapest er en kort flyvetur, der tager et par timer. Vi var heldige at finde utroligt billige flybilletter og kom alle afsted for en samlet pris af 275kr. tur/re-tur tre personer. Helt vanvittigt. Men der er ofte billige billetter at finde til byen – særligt med Ryan Air, måske ikke den vildeste luksus, men for så kort en tur og til prisen var der ikke en finger at sætte.

Vi tilbragte 4 dage i byen og boede i en central lejlighed. Lejligheden var også ret billig. Generelt får man rigtig meget for pengene i Budapest. Oplevelserne koster nærmest det halve af, hvad den slags koster herhjemme.

udsigt2

G O D T  A T  V I D E

Floden Donau løber gennem byen og deler den op i to dele: Buda og Pest. Der er ret forskellige muligheder på hver af siderne. På Pest siden finder du de beste shoppingsteder, restauranter, cafeer og barer. Det var bestemt mit indtryk at det var på denne side, der var mest livligt både og dagen og om aftenen. På Buda siden finder man derimod et lidt roligere område med finere hoteller og mange af de kurbade, som byen er kendt for. Jeg fik ikke mulighed på denne tur at udforske disse muligheder, men kunne forestille mig det vill være det perfekte sted at slappe helt af!

Hvis du rejser til byen i januar eller februar måned bør du vide at det kan være voldsomt koldt. Vi oplevede temperaturer helt ned til – 12 grader. Vanvittig koldt. Hvilket også gjorde det svære at opleve byen til fods. Derfor valgte vi at hoppe på en af de famøse Hop-on-Hop-off busser, hvilket var en blandet oplevelse. Heldigvis var vi udenfor den værste turist periode.

udsigt

H V A D  S K A L  M A N  O P L E V E ?

Budapest har virkelig meget smukkultur by, der tilbyder flot arkitektur og skønne facetter. Der er intet mindre en 10 smukke broer der forbinder byen.

På Buda siden finder man det kongelige slot på Castle Hill, som er hjem til  tre museer. Jeg fik desværre ikke muligheden at besøge disse, men kun betragte dem udefra. Tæt på slottet finder manger også to andre populære seværdigheder Matthias-kirke og Fiskebastionen, der er kendt for sin berømte terrasse og fantastiske udsigt.

fiskerbastionen

Hvis du rejser til Budapest, kan du også glæde sig til at prøve det ungarske køkken, der har en stor kærlighed til paprika, løg og kød – som udgør hovedingredienserne i deres berømte gullasch.

En af oplevelserne jeg husker særligt godt fra vores tur til Budapest er byens markedshal, Nagycsarnok. Markedshallen er en imponerende bygning, der bugner af grøntsager, vin, konserves, mad og alt andet der hører til i en koks drøm. I kælderen finder man et stort fiskemarked, som også er ret sjovt at opleve.

markethall

chilli

Derudover er det et must at observere byens mange flotte bygninger, som synliggør hvordan byen har været kulturmetropol og haft en prominent position tilbage i tiden.

udsmykningJeg glæder mig at komme tilbage til byen og udforske dens kultur, historie og andre muligheder yderligere. Jeg har kun hørt at Budapest er en af de europæiske byer man kan rejse til og hver gang opdage og opleve noget nyt.

I alle tilfælde får Budapest mange anbefalinger herfra!

Tre bog anbefalinger

Jeg elsker at læse, men når man studerer kan man godt få enormt dårlig samvittighed over at læse alt andet end pensum. Derfor glæder jeg mig så meget til at være færdig med min kandidat om et par måneder og dermed være færdig med non-stop dårlig samvittighed over alt det der burde kigges på. De sidste par måneder har min kalender dog tilladt mig at dyrke lidt hygge læsning og jeg tænkte jeg lige ville dele mine tre seneste bog favoritter, der ligger i hver sin boldgade.

ju

Den senest bog jeg har læst er “Jytte fra marketing er desværre gået for i dag“, som er skrevet af Morten Münster. Bogen har været  meget hypet i min omgangskreds og jeg blev fristet til at se what the fuss is all about. Bogen handler om hvordan man bruger adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelig verden – for vi mennesker opfører os nemlig ikke altid, som de mennesker virksomheder bygger strategier til, hvilket godt kan skabe problematikker i arbejdssammenhænge. Bogen er tankevækkende, underholdende og giver indblik i begrebet nudging. Jeg vil delvist klassificere bogen, som en fagbog – men generelt er det en inspirerende bog, der giver stof til eftertanke i forhold til de menneskelige processer, der foregår når vi skal ændre adfærd.

f

Den seneste skøn litteratur jeg har læst er “The Book Thief” (Bogtyven), som er skrevet af Markus Zusak. En utroligt gribende bog, hvor døden agerer, som fortælleren af historien. Det lyder måske, som et lidt uhyggeligt udgangspunkt, men det er en roman med en masse varme og humor. Men jeg ville lyve hvis jeg ikke fortalte jeg kneb en tåre eller to, da jeg læste bogen. Fortællingen foregår i Tyskland under anden verdenskrig. Hovedpersonen døden følger er en 9-årig pige og på den måde formår den at skildre anden verdenskrig på en helt ny måde, der er utroligt gribende. Bogen gjorde meget stort indtryk på mig og kan virkelig kun anbefale at læse den!

365

Det sidste skud på stammen er en bog, der hører til i det kreative hjørne, nemlig bogen “365 Days of art” af Lorna Scobie. Jeg er langt fra færdig med bogen, da dens præmis er, at der er en kreativ tegne/male opgave til hver dag i er år. Jeg begyndte at bruge bogen i starten af dette år og jeg ELSKER den allerede! Bogen er perfekt for dem, der ønsker at krydre deres hverdag med lidt kreativitet, men måske føler sig intimideret af et blankt stykke papir. Bogen har nemlig en masse simple opgaver, hvilket gør let at komme igang med at være kreativ. Bogens layout er virkelig også indbydende og giver en lyst til at kaste sig ud i de mange opgaver. Generelt synes jeg konceptet bag bogen er helt genialt og ydermere har forfatteren etableret et netværk på Instagram for dem, der laver opgaverne. Det taler virkelig til min indre marketingsnørd!

Har du læst nogle gode bøger fornyligt ?

MORGENMAD I KØBENHAVN

breakyKøbenhavn har et utal af gode brunch og morgenmads steder, og i weekenden er det essentielt for rigtig mange at nyde det store udbud. MEN det kan være en jungle at finde at finde det rigtige sted at spise. Derfor har jeg lavet en lille mini-guide til de af jer, der mangler inspiration. Her har jeg samlet mine 3 favorit brunch/ morgensmads steder, som bestemt er besøg værd. Ikke nok med at have fantastisk mad er stederne utrolig insta-friendly 😉

apolloApollo bar
Ikke langt fra Nyhavns turistmylder gemmer der sig en sand perle. Mere præcist inde i Charlottenborgs gårdhave finder man Apollo Bar og Kantine. Her kan man få det lækreste udbud af morgenmad og min favorit deres ricotta-toast med blåbær er virkelig et must try! Udover min favorit finder man mere klassiske morgenmads anretninger på deres menukort, såsom æg, croissanter osv. Og når man alligevel besøger stedet er det oplagt at slå et smut ind forbi ved siden af hos kunsthallen Charlottenborg.
Nyhavn 2, 1051 København K – hverdage fra kl. 8.00 og weekender fra kl. 10.00

raw4242Raw
Du har nok set bowlen fra 42Raw florerer rundt på din Instagram og har du endnu ikke smagt den, bør du bestemt smutte forbi cafeen. Udover at være utrolig fotogen smager den, som en drøm. Man kan dog også få meget andet hos Raw42 og deres menu byder bland andet på glutenfrit brød, humus, avocadocreme, pandekager med bananer og sirup, granola bowl med æbler og vanilje samt sweet potato fries med valgfri dip. Derudover har de skønne juicer og smoothies. Min favorit hos 42Raw er klart deres Acai bowl, men deres pandekager med kokoscreme kommer ind på en stærk anden plads.
Pilestræde 32, København K. – hverdage og weekender fra kl. 08.00

unionThe Union Kitchen
Atmosfæren er fantastisk, beliggenheden er perfekt og maden er lækker. Har du endnu ikke været forbi den hyggelige cafe, kan jeg bestemt anbefale at kigge forbi – særligt til en af deres lækre morgenmads anretninger. De har byens bedste avocado-mad, trøffelfritter og fantastisk juice og kaffe. Hvis du ikke har prøvet stedet endnu, så er det altså bare med at komme forbi!
Store Strandstræde 21, København K – alle dage fra kl. 08.00

SAVED ITEMS

webshopfav
1. Jacquardvævet jakke / 2. Baker boy hat / 3. Guld hoop øreringe / 4. Shopper i lak / 5. Rød uld frakke / 6. Cat eye solbriller / 7. Blåtaske Zara / 8. Strikket kjole / 9. Ternet blazer / 10. Slippers

Jeg bliver altid meget inspireret til garderobe opgraderinger af andre bloggers ”saved items”. Derfor tænkte jeg at jeg også ville lave en opsamling over mine seneste webshop favoritter. Nu starter en ny sæson snart og det betyder jo også nye items til garderoben – right? 😉

Mine favoritter er i øjeblikket præget af efterårstoner og nuancer. Jeg er især vild med nogle af de jakker H&M har fået ind i deres sortiment – elsker tern og markerede snit.